Search engine friendly multilingual,
multi media news distribution

XDP Herning første certificerede Xerox Platinum Production Partner vest for Storebælt

Xerox lancerer nu et nyt certificeringsprogram til deres partnernetværk, der skal tilsikre, at kunderne fortsat bliver betjent af branchens mest kompetente og professionelle konsulenter inden for dokumenthåndtering. Partnerprogrammet er åbent for alle Xerox partnere og flere har allerede vist interesse.

April 24, 2008 I Danmark er XDP Herning den første, som modtager en Platinum Production Partner certificering. Det betyder, at XDP Herning fra dags dato bliver totalleverandør af Xerox produktionsudstyr og løsninger til grafiske virksomheder, interne trykkerier, offentlige institutioner og andre brugere af professionelt printudstyr i Jylland og på Fyn.

Det nye certificeringsprogram er et tilbud til alle Xerox partnere og skal udruste dem til at levere en endnu højere service og bedre sparring til kunderne, og dermed kvalificere dem til at formidle Xerox produktionsudstyr i Danmark. Certificeringsprogrammet løber af stablen i resten af 2008 og giver partnerne mulighed for at tilbyde kunderne hele Xerox’ produktportefølje af stærke produktionsprintere og digitale trykmaskiner, herunder iGen3 samt software- og workflow-løsninger.

“Hos Xerox er vi stolte over, at kunne tilbyde vores forhandlere et certificeret partnerprogram. XDP Herning, som er den første Platinum Partner i Danmark, får nu samlet kompetencerne et sted og kan hermed tilbyde kunderne et varieret sortiment, professionel sparring og optimal service over et bredt geografisk område,” siger Nicolai Lund Paustian, Nordisk Marketingsdirektør for Xerox.

Digitalt print og fleksible dokumenthåndteringsløsninger

XDP Herning har været Xerox-partner siden 2004 og har hidtil håndteret forhandling af Xerox-maskiner og dokumentløsninger i Region Midtjylland. Fremover vil XDP Herning, fra sit domicil i byen, stå for alt salg af produktionsløsninger og servicere eksisterende og nye kunder via dedikerede konsulenter i hvert lokalområde i Jylland og på Fyn.

“Vi oplever stor efterspørgsel på avancerede printløsninger fra datacentre, trykkerier og andre kommercielle printudbydere,” siger Jan Larsen, Direktør for XDP Herning. “Certificeringen betyder, at vi kan tilbyde vores kunder mere strategiske løsninger inden for produktion og workflow på baggrund af et bredt og fleksibelt sortiment.”

Xerox har allerede oplevet interesse fra andre forhandlere og håber at kunne certificere flere inden for nærmeste fremtid.

- XXX –

Billedmateriale:
Billeder i høj opløsning kan downloades fra

For yderligere information, kontakt venligst:

Nicolai Lund Paustian, Nordisk Marketingsdirektør, Xerox A/S, tlf.: 88 17 80 76, e-mail: Nicolai.Lund@xerox.com

Jan Larsen, Direktør, XDP Herning A/S Tlf.: 70 27 08 11, e-mail: jl@xdp.dk

Mette Boje Schønnemann, PR-rådgiver, Discus Communications, tlf.: 33 38 43 03, e-mail: m.boje@discus-communications.dk

Om Xerox i Europa
Xerox Europa, der er den europæiske del af Xerox Corporation, markedsfører et omfattende program af Xerox-produkter, løsninger og services samt relateret tilbehør og software. Løsningerne fokuserer på tre hovedområder: kontorer, den grafiske branche og større interne printløsninger samt rådgivning, design og administration af systemer og dokument-outsourcing.

Xerox understøtter sin New Business Of Printing-strategi ved at tilbyde branchens største udvalg af state-of-the-art digitale produkter, løsninger og services. Disse integrerede og effektive workflow-løsninger og en række forretningsudviklingsværktøjer hjælper kunder til at opnå vedvarende langsigtet vækst. I den foranderlige printverden gør disse elementer kunder i stand til at forbedre performance og produktivitet til at skabe en profitabel virksomhed.

Xerox Graphic Arts Premier Partner Program er et Xerox-sponsoreret globalt partnerprogram for Xerox’ serviceudbydere i den grafiske branche. Xerox stiller værktøjer, ressourcer og viden til rådighed for medlemmerne. Målsætningen er at støtte Premier Partners til at opnå højere omsætning og overskud, udvikle deres evner og udvide deres forretningsområder.

Ved at arbejde med Premier Partners er kunder sikret print i høj kvalitet fra leverandører udstyret med den nyeste teknologi. For mere information om Xerox Premier Partner, besøg www.xerox.com/xpp

Xerox i Europa har produktion og logistikvirksomhed i Irland, Storbritannien og Holland samt forskning og udvikling på Xerox Research Centre Europe i Grenoble, Frankrig. For yderligere information, se www.xerox.dk

Xerox® is a trademark of Xerox Corporation. All non-Xerox brands and product names are trademarks or registered trademarks of their respective companies. Prices, features, specifications, capabilities, appearance and availability of Xerox products and services are subject to change without notice.



Comments are closed.

Search
Select News Category
    
Select Email Alerts
PR Agencies
Apply to Join

Distribute your news release with newsCertain. Apply to become a member. Contact us for more information

Latest Releases